bit.ly/greenlandwiki kabo-wiki-hive - Greenland-wiki en-kabo-center-wiki edit today's talk web-site list recent changes Greenland local names new special Greenland-wiki

KNR

front - face

KNR

Kalaallit Nunaata Radioa - Greenlandic Broadcasting Corporation

knr.gl

The page provides a news feed in Danish and another in Greenlandic. The soup - group knr.gl merges them, displays the complete history and provides the feed.

Inclusion of the knr.gl-feed:


2014-09-17

  • 20:13 UTC [KNRGl] Vraget af det lille private fly er fundet

    Flyet blev lokaliseret på selve Kulusuk Ø omkring klokken 13 i dag.

    Det var en Bell 212-helikopter fra Air Greenlands, der observerede flyet, syv døgn efter at det forsvandt. Da havde det kort før den planlagte landing haft kontakt med lufthavnen i Kulusuk.

    Siden er der blevet sat fly og helikoptere ind i eftersøgningen, som har været vanskelig på grund af flere dages dårligt vejr.

    Den omkomne 34-årige pilot var alene om bord på turen med flyet, der skulle transporteres fra Europa til USA. Paul Eriksmoen er pilotuddannet og ansat af amerikanske flyproducenter til at levere fly til kunder rundt om i verden.

  • 20:08 UTC [KNRGl] Timmisartuaraq nassaarineqarpoq

    Timmisartuaraq Kulusuup qeqertaani ullumi, kitaani nalunaaqutaq ataatsip missaani, nassaarineqarpoq.

    Timmisartumik ingerlatsisoq, amerikamiu 34-inik ukiulik Paul Eriksmoen, ajunaarsimasoq nassaarineqarpoq.

    Air Greenlandip qulimiguuata Bell 212-ip, naliginaasumik ingerlaartilluni timmisartoq, tammarneranit sapaatip akunnera qaangiummat, nassaaraa.

    Timmisartuaraq inuinnarmik pigineqartoq Islandimiit, Keflaviimiit, Kulusummut sisamanngormat kingullermik ingerlaartilluni taammarpoq.

    Tammarnerata kingorna timmisartut qulimiguulillu atorlugit ujaasisoqarpoq, ujaasinerli sila ajornera pissutigalugu ajornakusoorsimalluni.

    Timmisartortartoq ajunaartoq kisimiilluni timmisartuaraq Europamit USA-liaallugu ingerlaarsimavoq. Paul Eriksmoen timmisartortartutut ilinniagaqarpoq, amerikamiullu timmisartuliortartuini nunarsuaq tamakkerlugu timmisartunik pisisunut timmisartunik angallassisussatut atorfeqarluni.

  • 19:47 UTC [KNRGl] Pårørende til psykisk syge: Vi møder en mur

    Pårørende til psykisk syge, men ikke at psykisk syge får den tilstrækkelige hjælp – og når spøger om hjælp, bliver de kastet rundt i systemet.

    - Vi har henvendt os til politiet. Vi har henvendt os til kommunen. Vi har henvendt os til sundhedsvæsenet.  Men man rammer mod en mur og bliver bare henvist til en anden myndighed.

    -Sundhedsvæsenet henvender os til politiet, som så siger, at vi skal snakke med kommunen, som så siger, at vi skal snakke med en anden myndighed, siger Esekias Therkildsen, som er formand for foreningen for Psykisk syge, Sugisaq.

    LÆS OGSÅ OVERBLIK Sagen om de psykisk syge

    Esekias Therkildsen forklarer, at når foreningen henvender sig til det offentlige for at få hjælp til håndteringen af den sindslidende, bliver de sent frem og tilbage fra kontor til kontor.

    Formanden ved godt, at der let kan opstå problemer, når naboen er psykisk syg, og vil derfor gerne finde en løsning på problemet. Men løsningen er mere hjælp ikke en ny bolig, forklarer ham og understreger:

    -Det er helt uacceptabelt, at Naalakkersuisut vil have, at de psykisk handicappede og de psykisk syge bliver placeret andre steder, end de boliger de er blevet tildelt gennem sociale boliger.

    Den måde, man gør det på, er en tilsidesættelse af vores fælles menneskerettigheder, og vi er kede af, at de psykisk handicappede og de psykisk syge hænges ud som én gruppe på den her måde.

  • 19:46 UTC [KNRGl] Tarnimikkut napparsimasut sugisaat: Saaffiginninnerni akimmiffeqartarpoq

    - Tarnimikkut napparsimasut ajornartorsiutaat tarnimikkut napparsimasut sugisaasa peqatigiiffiannut, Sugisamut, saaffiginnissutigineqartut pisortanut, kommunenut, inissiaatileqatigiiffimmut A/S INI-mut ajorneruppallu politiinut suliassanngortinneqartut ingerlateqqinneqarneq ajorput, peqatigiiffiup siulittaasua Esekias Therkildsen oqarpoq.

    - Politiinut saaffiginnissutit kommunenut innersuussutigineqartarput, peqqinnissaqarfimmut saaffiginnissutit politiinut innersuussutigineqartarput, aporfiit taakkua ajornartorsiutaapput annertuut qaangerniarneqartussat, sulilu iluatsinngillat, Esekias Therkildsen oqarpoq.

    AAMMA ATUARUK ATAATSIMUT ISIGALUGU Tarnimikkut nappaatillit sammineqarnerat

    Tarnimikkut napparsimasut  eqqaamiuminnik eqqissiviilliortitsisarnerat peqatigiiffimmit Sugisamit  ilisimaneqartoq, Esekias Therkildsen oqarpoq.

    - Kisianni aamma nalunngilarput innuttaasut allat amerlasuut eqqaamiuminnik sanilimminnillu eqqissisimatitsineq ajortut, taamaatumik Namminersorlutik Oqartussat inissiaataanni najugaqannginnissaannik Ineqarnermut naalakkersuisoqarfimmit nalunaarummi tarnimikkut napparsimasut immikkut taaneqarnerat tupassutigaarput, Esiakias Therkildsen oqarpoq.

    Tarnimikkut napparsimasut atugaasa ajornartorsiutaanerat qaangerniarlugu qanoq iliuuseqartoqarniarnersoq pillugu kommmunit aamma Naalakkersuisut qanimut oqaloqatigiittariaqartut, Sugisamit kaammattuutigineqarpoq.

    Tassanngaaniillu aaqqiissutaasinnaasut oqaluuserineqarlutik, Esiakias Therkildsen tarnimikkut napparsimasut sugisaasa peqatigiiffianni Sugisami siulittaasoq oqarpoq.

  • 19:01 UTC [KNRGl] Partii Inuits forslag endnu engang kasseret

    Partiet fik som det eneste ikke optaget nogen punkter på dette års efterårssamling.

    I det hele taget har arbejdet i Inatsisartut drillet det lille parti. Således fik de heller ingen punkter på forårssamlingen. På sidste års efterårssamling fik partiet optaget fire punkter, mens 12 faldt, fordi de ikke levede op til formkravene. Og heller ikke denne gang levede Randi Brobergs 2 forslag til formkravene:

    - Vi følger selvfølgelig kravene. Vi mener ikke, at vore forslag er anderledes end hvad Inatsisartut plejer at debattere, siger Nikku Olsen.

    Partiet havde stillet forslag om ændring af forretningsordenen for Inatsisartut, således at det kun fremover skal være muligt, at fremsende forslag på grønlandsk. Men forslagene levede altså ikke op til formkravene.

    LÆS OGSÅ Partii Inuits forslag kasseret – igen

    Og ifølge Nikku Olsen har de juridiske medarbejdere i Inatsisartut alt for meget magt i det politiske arbejde:

    - Vi har tidligere påpeget, at de ansatte ikke skal styre det politiske arbejde. For det er alt for synligt, at de ansatte har alt for meget magt. Og dette kan ændres ved politisk debat, siger Nikku Olsen.

    Hårdt start for Partii Inuit
    I det hele taget har det været et hårdt start for Partii Inuit, hvor partiet ikke har påvirket det politiske arbejde med sine egne forslag, selvom partiet havde omkostninger på 1.1 millioner kroner sidste år, hvilket var en kvart million mere end partiet fik i tilskud.

    - Lad mig også lige nævne, at vi efterhånden undrer os over, at medierne aldrig interesserer sig for vores arbejde, men er kun i interesseret i, at fortælle om negative forhold som denne her, siger Nikku Olsen.

    Partiet modtog 902.500 kroner i tilskud i 2013.

  • 19:01 UTC [KNRGl] Partii Inuit siunnersuutaat akuerineqanngitsooqqittut

    Partiimi, partiini kisiartaalluni, oqaluuserisassanik ukiaq manna ilanngussinngitsoormat.

    Inatsisartuni suleriutsit Inatsisartuni partiit ilaasortaatitaqartut minnersaannit ajornakusoortinneqarput.
    Inatsisartummi upernaaq ataatsimiinneranni oqaluuserisassanik ilanngussaqanngitsoorput, soorlu aamma siorna ukiakkut siunnersuutaannit aqqaneq-marluusunit sisamat taamaallat akuerineqarnikuusut. Ukiaaneranilu ataatsimiinnissami Randi Brobergip siunnersuutai siunnersuutinut ilusissanut piumasaqatiinik naammassinninngimmata aamma akuerineqanngillat:

    - Soorunami malippagut uagut isumagut malillugit inatsisartunut oqallisigineqartartunut allanut sanilliullugit allaanerussuteqanngillat, Nikku Olsen oqarpoq.

    Partii Inuit Inatsisartut suleriusaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuuteqaraluarpoq Inatsisartunut siunnersuutit kalaallisuinnaq nassiunneqartalernissaat anguniarlugu. Kisianni tassa siunnersuut oqaluuserineqartussatut akuerineqanngilaq.

    AAMMA ATUARUK Partii Inuit siunnersuutaat akuerineqarsimanngillat

    Nikku Olsenili malillugu tamanna partiip siunnersuutinut piumasaqaatinik naammassinnittunik siunnersuuteqarsinnaanginneranik patsiseqanngilaq. Taannami isumaqarpoq atorfilittat politikkikkut sulinermi oqartussaavallaartut:

    - Oqaatigisareerparput atorfillit aqutsisuussanngillat, politikerit nunatsinni aqutsisuussasut, taanna qisuariaatiginikuuarput. Ersarippallaaqimmat atorfillit nunatsinni aqutsinnerat sakkortoorujussuusoq. Politikkikkut oqallinnikkut pissutsit allanngortinneqartariaqarput, Nikku Olsen oqarpoq.

    Partii Inuit sunniuteqarpallaarsimanngilaq
    Partii Inuit aallartinnerat ataatsimut isigalugu sakkortusimavoq, partii politikkikkut sulinermini sunniuteqarpallaarsimanngilaq, naak siorna 1,1 million koruuninik aningaasartuuteqaraluaraluni:

    - Aamma oqaatigilaarlara una tupigusuutigisaleratsigu massakkut tusagassiorfiit isummersuleraangatta ilanngussinngisaannarmata. Aatsaat soorlu taama ittunik pisoqaleraangat ilanngussiniartarnersi allaanngilaq ajortussat kisimik suliarineqartut, Nikku Olsen oqarpoq.

    Partii Inuit 2013-imi 902.500 koruuninik tapiissutisivoq.

  • 18:24 UTC [KNRGl] Økonomisk råd præsenterer sin årlige rapport

    Rapporten er rådets femte, siden det blev nedsat i 2009, og den følger konjunkturudviklingen og holdbarheden i de offentlige finanser. Og derudover belyser den også et særligt tema - og det er i år boligområdet.

    Det Økonomiske Råd ledes af et formandsskab på seks personer med økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen i spidsen og med direktør i Sermersooq Erhvervsråd, Ulla Lynge som viceformand.

    Herudover tæller rådet følgende medlemmer:
    Tidligere direktør i Nationalbanken Anders Møller Christensen,
    Tønnes Berthelsen fra Fisker- og Fangerorganisationen KNAPK,
    Søren Bjerregaard fra det danske økonomi- og indenrigsministeriuem og
    direktør Anders Blaabjerg fra Grønlands Statistik.

    Udover formandsskabet tæller rådet repræsentanter for Selvstyrets Centraladministration, en række af landet interesseorganisationer og forskningsinstitutioner. Og disse medlemmer kan komme med kommentareer til årsrapporten, men det er rådets formandsskab, der har ansvaret for det endelige indhold.

  • 18:15 UTC [KNRGl] Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit nalunaarusiaminnik saqqummiussilerput

    Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Naalakkersuisunit 2009-mi pilersinneqarput, nalunaarusiaasalu tallimassaat maanna saqqummiunneqartussanngorluni. Akit qaffasissusiisa nikerarnerat, pisortallu aningaasaqarnerisa napatinneqarsinnaassusiat ukiut tamaasa naliliiffigisarpaat, ineqarnerlu ukioq manna immikkut sammineqarsimavoq.

    Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit siulittaasuuffimmit arfinilinnik inuttaqarfisumit aqunneqarput, tassaallutillu:
    Siulittaasoq Torben M. Andersen, Aarhus Universitetimi professori,
    siulittaasup tullia Ulla Lynge, Sermersuumi Inuussutissarsiornermut Siunnersuisoqatigiinni pisortaq.

    Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat taassuma saniatigut tassaapput:
    Anders Møller Christensen, Naalagaaffiup Aningaaserivissuaneersoq,
    Tønnes Berthelsen, KNAPK-meersoq,
    Søren Bjerregaard, Danmarkimi Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Ministereqarfimmeersoq, kiisalu
    Anders Blaaberg, Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfimmeersoq.

    Siulersuisut saniatigut Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit soqutigisaqaqatigiiffinnit, Naalakkersuisut allaffissornikkut aqutsisuinit ilisimatusarnermullu suliffeqarfinnit ilaasortaaffigineqarput.
    Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat nalunaarusiap imaanut oqaaseqaateqarsinnaatitaapput, siulittaasoqarfimmili ilaasortat kisimiillutik nalunaarusiap imassavianut akisussaasuupput.

  • 17:45 UTC [KNRGl] Pilersuisoqs direktør træder tilbage

    KNI's mangeårige kædedirektør Frederik Olsen er i dag med øjeblikkeligt varsel fratrådt sin stilling for at søge nye udfordringer, oplyser selskabets administrerende direktør, Peter Grønvold Samuelsen, her til eftermiddag i en kortfattet pressemeddelelse.

    Som afløser for Frederik Olsen er salgschef Finn Fabricius konstitueret som kædedirektør. Han vil stå i spidsen for KNI Pilersuisoq, indtil direktionen har udpeget en ny chef for detailhandelen, der beskæftiger omkring 500 ansatte 66 forskellige steder i Grønland.

    Peter Grønvold Samuelsen håber, at medarbejderne i Pilersuisoq vil tage godt imod Finn Fabricius.

    Ligesom den øvrige del af organisationen står Pilersuisoq overfor store udfordringer, og og der er derfor brug for hver og én af de medarbejdere, der dagligt står i butikkerne og udfører et stort arbejde.

    Peter Grønvold Samuelsen understreger iøvrigt for god ordens skyld - som han udtrykker det - at han ikke har yderligere kommentarer til Frederik Olsens pludselige fratrædelse.

  • 17:37 UTC [KNRGl] Pilersuisup pisortaa tunuarpoq

    Tuniniaanermullu pisortaq Finn Fabricius Pilersuisumut pisortaagallartutut inissittoq aamma nalunaarutigineqarluni:

    - KNI A/S-ip avataani periarfissanik allanik ujarlissalluni Frederik Olsen aalajangersimavoq. Taamaattumik nalunaarutigissavara Frederik Olsen isumaqatigiissuteqarneq aallaavigalugu atorfimminit tunuarmat tamannalu ullumimiit atuutilersoq.

    - KNI A/S-imi sulisimaneranut Frederik Olsen qujaffigerusuppara siunissamilu iluatsinnissaanik kissaallugu, KNI A/S-ip pisortaanera Peter Grønvold Samuelsen, KNR-imut ilaatigut allappoq.

    KNI Pilersuisoq 500-t missaannik sulisoqarpoq, sumiiffinnilu 66-ini pisiniarfeqarluni.

  • 16:28 UTC [KNRGl] Udenrigsminister afviser distanceret udenrigspolitik

    KØBENHAVN: - Grønland har en stor aktie i Rigsfællesskabets udenrigspolitik.

    Det fastslår Martin Lidegaard (R) over for KNR, efter at formanden for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig, i en kronik i AG kritiserer den danske regering for ikke at inddrage Grønland nok i rigsfællesskabets udenrigspolitik.

    Kritikken kommer, efter at Martin Lidegaard og udviklings- og handelsminister Mogens Jensen (S) for nogle uger siden undlod at nævnte Arktis i en kronik i dagbladet Politiken, hvor en liste over Danmarks udenrigspolitiske interesser blev remset op. Noget, som af Olsvig bliver betegnet som "larmende tavshed om Arktis" fra dansk side.

    Hvalkvote-succes
    Men Danmark og Grønland arbejder tæt sammen i udenrigspolitiske sager om Arktis, siger Martin Lidegaard til KNR.

    - Jeg synes ikke, det er rigtigt, at det er et område, vi forsømmer.

    - Lad mig bare nævne, at vi lige har haft - synes jeg - et fantastisk samarbejde mellem Danmark og Grønland i forhold til at skaffe de hvalkvoter, som Grønland har ønsket sig i mange år. Og det kunne vi kun gøre, fordi vi begge parter gjorde en meget stor indsats.

    Det samme gælder debatten omkring Arktisk Råd, som både Grønland og Danmark deltager aktivt i, mener han.

    Olsvig: Inddrag Grønland og Færøerne i bred udenrigspolitik
    Ifølge Sara Olsvig er der en "god dialog mellem Grønland, Danmark og Færøerne". Men "der mangler noget i den danske regerings DNA”, skriver hun i kronikken, når Arktis ikke nævnes i ministrenes kronik. Også selv om Martin Lidegaard kort efter fulgte op med et læserbrev, der fastslog, at Arktis "selvfølgelig" er på listen.

    Olsvig mener, at Grønland og Færøerne bør inddrages mere aktivt i al udenrigspolitik - også det, der ligger uden for Arktis.

    Hertil siger Martin Lidegaard.

    - Jeg har ingen problem med at diskutere al udenrigspolitik med både grønlænderne og færøerne, men jeg tænker, at der, hvor det giver bedst mening, selvfølgelig er der, hvor interesserne er tæt sammenvævet, og hvor de valg, vi foretager os som kongerige på det udenrigspolitiske felt, har stor betydning for både grønlænderne og færingerne.

    Hammond roser Lidegaard
    IA-formandens kritik bliver også afvist af formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, som kalder kritikken "uberettiget".

    - Aldrig har vi haft så godt et samarbejde mellem Grønland og Danmark på det udenrigspolitiske område, og jeg mener, (den danske, red.) at der er et stort engagement fra både Grønland, Færøerne og Danmark, når der bliver lagt udenrigspolitik, siger hun.

    Aleqa Hammond understreger dog, at Danmark også er 'i sin fulde ret' til at føre selvstændig udenrigspolitik i sager, der ligger uden for arktiske interesser.

  • 16:26 UTC [KNRGl] Nunanut allanut tunngasunut ministerip isornartorsiuineq ilumuunnginnerarpaa

    KØBENHAVN: - Kalaallit Nunaat Naalagaaffeqatigiit nunanut allanut politikkiannut sunniuteqaqataalluarpoq.

    Inuit Ataqatigiit siulittaasuata Sara Olsvigip AG-mi allaaserisamini Kalaallit Nunaata naalagaaffeqatigiit nunanut allanut politikkiannut naammaginartumik akuutinneqannginneranik danskit naalakkersuisuisunik isornartorsiuinerata kingorna, danskit nunanut allanut ministeriat, Martin Lidegaard (R), KNR-imut taama oqarpoq.

    Martin Lidegaardip aamma ineriartortitsinermut niuernermullu ministerip Mogens Jensenip (S) aviisimi ullormut saqqummersartumi Politikenimi sapaatit-akunnialuit matuma siorna allaaserisaminni, Danmarkip nunanut allanut tunngatillugu politikkikkut soqutigisaanik taakkartuinerminni Issittoq pillugu eqqaasaqannginnerisa kingorna taama isornartorsiuisoqarpoq. Olsvigip danskit tungaannit Issittoq "nipaarsaarutigineqartutut" isiginerarpaa.

    Issittumulli tunngatillugu Danmark Kalaallit Nunaallu nunanut allanut politikkikkut suliani qanittumik suleqatigiipput, Martin Lidegaard oqarpoq.

    - Isumaqanngilanga suliassaqarfik pineqartoq sumiginnarneqartoq (...). Arfattassiissutit Kalaallit Nunaata ukiorpassuarni kissaatigisimasaanik qanittukkut pissarsisoqarnerani Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni pitsaalluinnartumik suleqatigiittoqarnera eqqaaginnarsinnaavara. Tamannalu illuatungeriit illugiillutik annertuumik suliniuteqarnerisigut aatsaat anguneqarsinnaasimavoq.

    Tamanna Issittumi Siunnersuisooqatigiit pillugit oqallinnermut aamma atuuppoq, oqallinnerlu taanna Kalaallit Nunaata Danmarkillu marluullutik eqeersimaartumik peqataaffigaat.

    Olsvig: Nunanut allanut politikkimut siammasinnerusumut Kalaallit Nunaat Savalimmiullu peqataatinneqarlik
    Sara Olsvig naapertorlugu, Kalaallit Nunaata, Danmarkip Savalimmiullu akornanni oqaloqatigiinneq pitsaasuuvoq". Kisianni Issittoq ministerit allaaserisaanni eqqaaneqanngimmat "danskit naalakkersuisuisa DNA-vanni amigaateqartoqarpoq”, allaaserisamini taama allappoq. Martin Lidegaardip kinguninngua allaaserisaqaqqilluni Issittup "soorunami" ilaatinneqarneranik erseqqissaateqaraluartoq taama isumaqarpoq.

    Olsvig isumaqarpoq Kalaallit Nunaat Savalimmiullu nunanut allanut politikkikkut tamanut eqeersimaarnerusumik peqataatinneqartariaqartut - aamma Issittumut tunngasuunngittunut tunngatillugu.

    Tassungalu atatillugu, Martin Lidegaard ima oqarpoq.

    - Nunanut allanut politikkimut tunngasut suulluunniit kalaallit savalimmiormiullu peqatigalugit eqqartornissaat ajoriffissaqartinngilara, isumaqarpungali soqutigisarisat katersuuffiini aammalu nunanut allanut politikkikkut kunngeqarfittut aalajangiiffigisassatsinni kalaallinut savalimmiormiunullu pingaaruteqarluinnartuni aatsaat taamaaliortoqartarnissaa tlluarnerussasoq.

    Hammondip Lidegaard nersualaarpaa
    Inuit Ataqatigiit siulittaasuata isornartorsiuinera Naalakkersuisut siulittaasuata Aleqa Hammondip aamma pissusissamisuunnginnerarpaa, isornartorsiunerlu "tunngavissaqannginnerarlugu".

    - Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni nunanut allanut politikkimut tunngatillugu aatsaat taama pitsaatigisumik suleqatigiittoqarpoq, isumaqarpungalu nunanut allanut politikkimik ilusilersuinermi Kalaallit Nunaannit, Savalimmiunit Danmarkimiillu annertuumik suliaqartoqartoq.

    Aleqa Hammondilli aamma erseqqissaatigaa, Danmark suliani issittumi soqutigisanut attuumassuteqanngitsuni nammineerluni nunanut allanut politikkimik ingerlatsinissaminut "tamakkiisumik pisinnaatitaasoq".

     

  • 14:47 UTC [KNRGl] Førtidspensionist kæmpede sig tilbage på arbejdsmarkedet

    Karen Petersen bakker op omkring forslaget om at aktivere de mobile førtidspensionister. For som tidligere førtidspensionist mener hun, det er vigtigt at presse sig selv, så man ikke går i stå.

    - Jeg synes, det er meget tankevækkende. Hvis man er i stand til det og har viljen til det, så kan man sagtens arbejde 1-3 timer om dagen.

    LÆS OGSÅ VIDEO Martha Lund Olsen vil mobilisere aktive pensionister

    - Selvom jeg fik rygmarvsbetændelse og blev lam i den venstre side af kroppen, så arbejdede jeg i en kantine, siger Karen Petersen til KNR.

    Et godt eksempel for børnene
    Den 36-årige kæmpede sig tilbage på arbejdsmarkedet både for sin egen og sine børns skyld.

    - Lægerne bad mig om at skrive under på, at jeg blev vurderet som en førtidspensionist. I det øjeblik begyndte en kamp inde i mig, jeg ville ikke bare stoppe.

    LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil spare millioner på førtidspensionister

    - Jeg er jo stadig ung, og jeg har tre børn at forsørge, siger Karen Petersen fra Aasiaat.

    Naalakkersuisuts forslag skal til førstebehandling i ved efterårssamlingen i Inatsisartut den 9. oktober.

  • 14:47 UTC [KNRGl] Siusinaartumik soraarnerussutisialik ilungersorluni suleqqittoq

    Karen Petersenip siusinaartumik soraarnerussutisiallit pisinnaasut sulilerseqqinniarneqarnissaannik siunnersuuteqartoqarnera taperserpaa. Taannami nammineerluni siusinaartumik soraarnerussutisiaqartuusimavoq, unittuussanngikkaannilu imminut piumaffigiuartarnissaq pingaaruteqarsoraa.

    - Assut eqqarsaatissiivoq. Pisinnaagaannimi piumassuseqarlunilu ullormut nalunaaquttap akunnerini 1-3-ni sulisoqarsinnaalluarpoq.

    AAMMA ATUARUK VIDEO Martha Lund Olsenip siusinaartumik soraarnerussutisiallit sulisinnaassuseqartut sulilersikkusuppai

    - Qiteqqakkut aseruuttoornerma kingunerisaanik timima saamiatungaanik nukillaartoorsimagaluarlunga kantinami sulivunga, Karen Petersen KNR-imut oqarpoq.

    Meeqqanut maligassiuilluartoq
    36-nik ukioqartoq nammineq meeqqanilu pillugit sulileqqinnissani ilungersorluni anguniarsarisimavaa.

    - Siusinaartumik soraarnerussutiaqartussatut nalilerneqarnera nakorsanit atsioqquneqarpoq. Taamatullu pisoqarnerani ilunni ilungersorneq aallartippoq, uninnissarami kissaatiginngilluinnarakku.

    AAMMA ATUARUK Siusinaartumik soraarnerussutisiallit Naalakkersuisut millionerpassuarnik sipaarniarfiginiarpaat

    - Sulimi inuusuttuuvunga meeqqanillu pingasunik pilersugassaqarlunga, aasiammiu Karen Petersen oqarpoq.

    Naalakkersuisut siunnersuutaat Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni oktobarip qulingiluaani siullermeerneqassaaq.

  • 14:25 UTC [KNRGl] Mordmistanke får politiet til at grave lig op

    Sagen drejer sig om en ung mand, der døde i juli af, hvad der i første omgang blev vurderet til at være en overdosis.

    Nu har politiet modtaget en anmeldelse om, at der i stedet er tale om en forbrydelse.

    Derfor gravede politiet liget op i weekenden, og en tilkaldt retsmediciner undersøgte liget. Det bekræfter regionsleder ved politiet i Sydgrønland, Bent Ole Kleist, over for KNR.

    Han kan for nuværende ikke fortælle mere, da de venter på svar fra undersøgelserne.

    Og den afdøde er i mellemtiden lagt tilbage i jorden.

  • 14:24 UTC [KNRGl] Politiit toqutsisoqarsimaneranik pasitsaassaqarlutik ilivermik assaallutik qaqitsisut

     Tamatumunnga peqqutaavoq, toqusimasoq pillugu nutaanik politiit ilisimasaqalersimanerat, tassa imaassinaammat toqutaasimasoq.
     
    Pineqartoq tassaavoq angut inuusuttoq ukioq manna juulimi toqusoq, taamani ingasappallaamik aanngajaarniutitorsimassangatinneqarluni.
     
    Pinerluttoqarsimanerarlugu, politiinut maanna unnerluutiginnittoqarsimalerpoq.
     
    Politiit taamaammat iliveq sapaatit akunnerata naanerani assallugu qaqitsippaat, nakorsat, pinerluttoqarsimatillugu misissuisartup aggersagaaasup misissorniassammagu. Taama pisoqarsinanera Kujataani politiit pisortaata, Bent Ole Kleistip uppernarsarpaa.
     
    Toqusup timaa manna ilineqaqqereerpoq.
     
    Qaqortumi politiit pisortaat, Bent Olsvig Kleist mannakkut annerusumik oqaluttuarsinnaanngilaq, misissuinernit akissutisiassanik utaqqeqqaartariaqarami.

  • 14:04 UTC [KNRGl] Aleqa forhøjede selv krydstogtsafgift

    Det var en rigtigt dårlig idé, da Inatsisartut i 2008 satte passagerafgiften op til 525 kroner. Siden er antallet af krydstogtsturister faldet med 30 procent.   

    Derfor tager Naalakkersuisut nu konsekvensen. Prisen skal være konkurrencedygtig og lægges på niveau med Island.

    - Vi lytter til hvad erhvervet siger, og vi har gennem flere år hørt om Grønlands alt for høje passagerafgift og skal vi gøre Grønland konkurrence dygtigt med vores nabolande, som modtager rigtigt mange krydstogtsturister, så er det vigtigt, at vi også ser på årsagen til, hvorfor de holder sig tilbage.

    - Og i den sammenhæng har vi lyttet til erhvervet der siger, at det er krydstogtspassagerafgiften, der er for høj, siger Aleqa Hammond.

    LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil sænke prisen på krydstogtsbesøg
    Faktisk var det Aleqa Hammond selv, der forberedte forslaget om afgiftsstigning som finansminister, før hun kort inden efterårssamlingen trak sig fra sin post.

    Samme Aleqa Hammond sad også i Skatte- og Afgiftsudvalget, der behandlede forslaget og anbefalede afgiftsstigningen, som dog havde bred opbakning blandt samtlige partier.

    Et forslag som altså har været medvirkende til, at passagerantallet fra 2010 til 2013 er faldet med 8500 gæster eller knap 30 procent.

    Som modsvar fortalte Aleqa Hammond, at passagerafgiften nu bliver droppet helt.
     
    - Vi foreslår, at vi kan fjerne den helt, siger hun nu.

    Ny og billigere afgift

    Det er dog en forsimpling af tingene, da den nuværende passagerafgift ganske rigtigt fjernes med forslaget, men i stedet indføres en tonnageafgift, hvor prisen fastsættes ud fra skibenes størrelse.

    Der er dog lagt op til en væsentligt billigere afgift og politikerne kan derfor være med til at udbedre de skader deres afgiftsstigning fra 2008 har medført.

    - Vi har lyttet og gjort noget ved det, og gør Grønland mere konkurrencedygtigt ved at sænke afgiften, siger Aleqa Hammond.

     

  • 13:54 UTC [KNRGl] Stop for indhandling af laks og krabber

    Fabrikskvoten for laks, der er på 30 tons, er nu opbrugt.

    Hvad der ellers fiskes af laks erhvervsmæssigt og privat kan fortsættes oktober måned ud.

    Departementet minder om, at man skal huske at indberette sin laksefangst. Erhvervsfiskere skal gøre det hver dag, og fritidsfiskere senest dagen efter fisketuren.

    Krabbekvote for Paamiut-Nuuk også opfisket
    Fra Paamiut til Nuuk er den kystnære krabbekvote på 950 tons nu opfisket. Derfor stopper krabbefiskeriet på den del af kysten på fredag den 19. september 2014, som også er sidste indhandlingsdag.

  • 13:53 UTC [KNRGl] Kapisilinnik saattuanillu tunisineq unissaaq

    Kapisillit aalisakkerivinnut tunineqartussatut pisassiissutigineqartut 30 tonsiusut tamakkerlugu tunineqarsimalerput.

    Kapisillit nammineq pissatut aalisarneqarsinnaapput inuussutissarsiutitullu oktobarip 31-ata tungaanut aalisarneqarsinnaallutik.

    Naalakkersuisoqarfiup aamma eqqaasitsissutigaa, inuussutissarsiutigalugu kapisilittarineqartut ullut tamaasa nalunaarutigineqartassammata, sunngiffimmilu pisarineqartut pisarineqarnerinit kingusinnerpaamik aqaguani nalunaarutigineqartassallutik.

    Paamiunut Nuummullu saattuartassat tamakkerneqarput
    Aqutsiveqarfimmut Nuuk-Paamiut saattuartassiissutigineqartut 950 tonsiust aalisarneqarsimalereermata, tamaani saattuarniarneq septembarip 19-ianni unissaaq. Ulloq taanna aamma kingullerpaamik tunitsivigineqassalluni.

  • 13:25 UTC [KNRGl] Københavnere skal diskutere forsoning

    Det første såkaldte forsoningssymposium sker på fredag den 19. september kl. 13.00, på Københavns Universitet, på adressen Karen Blixensvej 4.

    Her vil historiker Jens Heinrich, forfatteren Kim Leine, digter Jessie Kleemann, filmkvinden Aká Hansen og forfatteren Iben Mondrup diskutere forsoning set med deres personlige øjne.

    LÆS OGSÅ Aleqa: Det er nødvendigt med forsoning

    Flere vil også forsøge, at vurdere den nye forsoningsproces med politiske øjne, lover arrangørerne.

    Debatmødet finder sted i forbindelse med filmfestivalen Greenland Eyes ophold i København.

    - Danmark har valgt ikke at være med. Vi finder det derfor nødvendigt at tage kunsten i brug, til at snakke om hvad forsoning er for en størrelse, siger Ivalo Frank, der arrangerer forsoningsdebatten og filmfestivalen.

    LÆS OGSÅ Kritik af dansk fravær fra forsoningskommission

    - Præmissen for symposiet er, at forsoning kan tolkes bredt, humoristisk, konkret, selvbiografisk, symbolsk og politisk. Vi ønsker at give forsoningskonceptet alternative stemmer, forklarer Ivalo Frank.

  • 13:25 UTC [KNRGl] Københavnimiut saammaasseqatigiinnissaq pillugu oqallitsinneqalersut

    Københavnip Universitetiani tallimanngorpat septembarip 19-iani nal. 13.00  tamanut ammasumik oqallitsitsisoqalerpat, Københavnimiut saammasseqatigiinnissaq pillugu isummersoqataasinnaassapput.

    AAMMA ATUARUK Aleqa: Saammaasseqatigiinnissaq pisariaqarpoq

    Saammaasseqatigiinnissaq pillugu isumattorsaqatigiinnermik taaneqartoq tallimanngorpat septembarip 19-iani pissaaq. Oqaluttuarisaanermik ilisimatusartoq Jens Heinrich, atuakkiortoq Kim Leine, taalliortoq Jessie Kleemann, filmiliortartoq Aká Hansen atuakkiortorlu Iben Mondrup saammaasseqatigiinnissaq namminnertik isummatik aallaavigalugit oqallisigissavaat, aammattaaq saammaasseqatigiinnissamik suliaq politikkikkut nalilersuiffigineqassasoq aaqqissuisunit neriorsuutigineqarpoq.
     
    Filmilianik festivalertitsinerup Greenland Eyesip Københavnimi ingerlanneqarneranut atatillugu oqallitsitsineq pissaaq.
     
    AAMMA ATUARUK Helle Thorning-Schmidtip ataatsimiititaliassami peqataajumannginnera isornartorsiorneqarpoq

    - Danmark matumunnga peqataaniarani aalajangersimavoq. Taamaammat saammaasseqatigiinnissaq eqqumiitsuliorneq aqqutigalugu soorpiaanersoq eqqartuiffigissallugu toqqarparput, saammaasseqatigiinnissaq pillugu oqallitsitsinermik aammalu filmilianik feistivalimik aaqqissuisuusoq oqarpoq.
     
    - Isumattorsaqatigiinnermi tunngavigineqartussaq tassaavoq, saammaasseqatigiinnissaq siammasissumik, quianarsinnaasumik, tigussaasumik, imminut oqaluttuarerpalaartumik, ilisarnaasersorluni aammalu naalakkersuinermut tunngatillugu nassuiarneqarnissaa. Saammaasseqatigiinnissamik suliamut allaanerusumik tunniussaqarusuppugut, Ivalo Frank nassuiaavoq.

  • 12:08 UTC [KNRGl] Ujaasineq unitsippaat: Timmisartortartoq amerikamiu ajunaarsimassangatinneqarpoq

    Timmisartuaraq aquttualu ulluni arfinilinni ujaarineqareersorlu ujaasineq taamaatinneqarpoq. KNR.gl-imilu ullaap tungaani  allaaserineqartutut, timmisartuaqqami aquttoq amerikamiuusoq Naviairimiit uppernarsarneqarpoq.

    - Timmisartuaqqap DA40-p aquttua amerikamiuuvoq, Naviairip tusagassiisartua, Camilla Hegnsborg KNR-imut oqarpoq.

    AAMMA ATUARUK Aviisi: Timmisartortartoq periarfeerunneqartoq USA-meersuuvoq

    Timmisartuaqqap ujarneqarnerata taamaatiinnarneqarneranut pissutaaqataasut arlaqartut, Naviairimit oqaatigineqarpoq, ilaatigut oqaatigineqarluni timmisartuaqqap aquttua ajunaarsimassasoq.

    Amerikami aviisip The Forum af Fargop allaaserisai, Naviairimit uppernarsineqarusunngitsut, Camilla Hegnsborgip aamma oqaatigaa, taamaattorli aquttup ilaqutai ujaasiunnaarnermik nalunaarfigineqarsimasut oqaatigalugu.
     

  • 12:00 UTC [KNRGl] Eftersøgning indstillet: Amerikansk pilot formodes omkommet

    Et stort område i Østgrønland omkring Kulusuk er blevet afsøgt uden held, og det tager beredskabet nu konsekvensen af.

    Hos Naviair bekræfter man, at piloten er amerikaner, som beskrevet i morges på KNR.gl.

    - Piloten er amerikaner, og det lille fly er et DA40, bekræfter Naviairs pressekoordinator, Camilla Hegnsborg, til KNR.

    LÆS OGSÅ Avis: Savnet pilot er fra USA

    Flere vurderinger har været inde over, før man valgte at indstille eftersøgningen, fortæller hun.

    Ud over vind, vejr og det afsøgte områdes størrelse, har man også vurderet chancen for, at piloten har overlevet, som er meget lille efter så mange døgn.

    Naviairs pressekoordinator vil ikke bekræfte resten af oplysningerne fra den amerikanske avis The Forum of Fargo.

    Et lille fly eftersøgte i går indtil solnedgang området sammen med en Sikorsky-helikopter. De pårørende er informeret, om at eftersøgningen er indstillet, fortæller Camilla Hegnsborg.

  • 09:40 UTC [KNRGl] Mary Simon nersorniarneqartoq

    Nersorniarneqarnini pillugu qujassuteqarluni oqalugiarnermini pingaarnertut oqaatigaa, Nunat Issittut namminersortuulerneri Canadap avannaaniit aallartittut, tassa tamaani nunaqarfinnik nukittuunik Inuit nunasiortorsimanerisa kinguneranik namminersortuulerneq aallartinneqarsimasoq oqaatigalugu.

    Mary Simonip oqalugiarnermini aamma eqqartugaasa pingaarnerit ilagaat, canadap inoqqaavisa Inuit nunasisullu qallunaat akornanni ullumikkut suli paatsooqatigiittoqartartoq.

    - Taamaattumik immitsinnut ilikkarnerusariaqarpugut ataqqeqatigiilluta naligiittullu immitsinnut isigilerluta, Mary Simon oqarpoq.

    Mary Simon 1980-imit 1994 tikillugu ICC-imi ilaasortaallunilu siulittaasuuvoq.

  • 09:34 UTC [KNRGl] Mary Simon udnævnt som årets canadiske leder

    En pris der bliver uddelt til den person, der har gjort mest for at forbedre relationerne mellem oprindelige folk og andre canadiere.

    Prisen kaldes "prisen for Excellence in Aboriginal Relations", på dansk; en enestående indsats for relationer med oprindelige folk.

    I sin takketale understregede Mary Simon, at arktisk suverænitet begynder hjemme.

    Efterlyser større dialog mellem oprindelige canadiere og andre canadiere

    - Det begynder nordpå ved at bygge sunde og dynamiske bygder, sagde hun.

    Hun sagde videre, at der endnu ikke er nok dialog mellem oprindelige canadiere og andre canadiere til at de virkelig kan forstå hinanden. Vi skal alle lære, at vise hinanden respekt og behandle os alle som ligestillede, sagde Mary Simon.

    En større ceremoni vil blive holdt i næste uge, hvor Mary Simon formelt vil blive overrakt prisen foran over 1.500 inviterede gæster.

  • 08:52 UTC [KNRGl] Udstilling: Et tidsbillede af Grønland

    KØBENHAVN: Verden skal se et mere nuanceret billede af, hvad Grønland er. 


    Sådan lyder budskabet bag den grønlandsk fotoudstililng "13" i Det Grønlandske Hus i København, der åbner i morgen. Det sker som en del af Greenland Eyes Film Festival i den danske hovedstad.

    Det er den grønlandske fotograf, Inuuteq Nuka Kriegel fra Nuuk og polskfødte Filip Gielda, der også bor i Nuuk, som står bag udstillingen.

    - Vores mening er, at vi skal vise Grønland fra et lokalt perspektiv fra folk, der bor i Nuuk og til folk, som aldrig har hørt om Grønland for at vise, hvor moderne Grønland er, siger Filip Gielda.

    Vil vise virkeligheden i Grønland
    - Det er nødvendigt, fordi der virkelig er mange fordomme om Grønland. Og viden om Grønland generelt og globaliseringen i Grønland er virkelig begrænset, så vi vil gerne fremvise, hvad der sker i Nuuk. Hvordan ser det ud i virkeligheden og til dagligt, siger han.

    De 13 personer - som blandt er Aleqa Hammond, "Kunngi" og Nuka Bisgaard - er fotograferet i både professionelle og private rammer og interviewet om emner som fx kærlighed, sex og had. Netop for at give indsigt i deres liv, fortæller Inuuteq Kriegel.

    Bliver udgivet i bogform og som e-bog
    - Det er jo alt fra politikere til kunstnere til malere til musikere. Så vi prøver at få en stor del af menneskerne med. Men det er også meget de mennesker, man ser i medierne, så derfor er de med. De gør noget specielt for Grønland, har en speciel rolle i Grønland og en speciel rolle i Nuuk. Og det er også derfor, vi har valgt dem ud.


    Planen er, at billederne også skal udkomme på tryk som almindelig bog samt e-bog, så det lettere kan distribueres globalt.

    Gå selv på opdagelse på fotoprojektets flotte website.

  • 08:51 UTC [KNRGl] Saqqummersitsineq: Nunatsinni inuuneq assiliartalersorlugu

    KØBENHAVN: Kalaallit Nunaanni inuunerup assigiinngisitaartuunera Nunarsuarmioqatigiit paasisariaqarpaat.

    Assilissanik Københavnimi Kalaallit Illuutaanni saqqummersitsinermi pingaarnertut tamanna oqariartuutaavoq. Saqqummersitsinerlu Greenland Eyes Film Festivalimut Københavnimi pisussamut atatillugu ingerlanneqassaaq.

    Assiliisartut, nuummiu Inuuteq Kriegel, aamma polenimiu Filip Gielda, aamma Nuummi najugaqartoq, saqqummersitsisuupput.

    - Kalaallit Nunaata Nuummi najugaqartunit qanoq isigineqarnera inunnut Kalaallit Nunaannik tusagaqarsimanngisaannartunut takutikkusupparput, Kalaallit Nunaata qanoq nutaaliaatiginera ersersinniarlugu, Filip Gielda oqarpoq.

    Kalaallit Nunaanni piviusoq takutikkusuppaat
    - Kalaallit Nunaat pillugu isummat pigiliutiinnakkat amerlaqimmata tamanna pisariaqarsoraarput. Aamma Kalaallit Nunaat pillugu ilisimasat nalinginnaasut Kalaallit Nunaatalu nunarsuarmut akuunera pillugu ilisimasat killeqartupilussuupput, taamaammat Nuup qanoq pisoqarfiunera ersersikkusupparput. Piviusoq ulluinnarnilu inuuneq qanoq isikkoqarnerat, Inuuteq Kriegel oqarpoq.

    Inuit 13-it pineqartut ilaatigut tassaapput Aleqa Hammond, "Kunngi" aamma Nuka Bisgaard - taakkulu sulinerisa nalaani suliffiullu avataani assilineqarsimapput, apersorneqarnerinilu ilaatigut asanninneq, atoqatigiinneq uumissuinerlu sammineqarput. Qanoq inuuneqarnerisa paasisaqarfiginissaat siunertaralugu taamatut apersorpagut, Inuuteq Kriegel oqaluttuarpoq.

    Atuaganngorlugu atuakkatullu naalaagassiatut saqqummersinneqassaaq
    - Politikerit, eqqumiitsuliortut, qalipaasut nipilersortartullu pineqartut. Inuit siammasinnerpaamik tamaasilluta oqaluttuariniarsaraagut. Aammali tassaapput tusagassiuutitigut nuimasuusut, tamanna pissutigalugu aamma  toqqarpagut. Kalaallit Nunaat pillugu immikkut ittumik suliaqarput, Kalaallit Nunaanni Nuummilu immikkut inissisimasuullutik. Tamannalu pissutigalugu aamma toqqarpagut.


    Assilisat atuaganngorlugit saqqummersinneqarnissaat pilersaarutaavoq, soorlu aamma atuakkatut naalaagassiatut saqqummersinneqarniartut. Assit taamasillutik siammarteruminarnerussammata.

    Assinik saqqummersitsinermut atatillugu nittartagaq alakkaruk

  • 08:47 UTC [KNRGl] Aviisi: Timmisartortartoq periarfeerunneqartoq USA-meersuuvoq

    Aviisi naapertorlugu amerikamiu 34-nik ukioqartoq Paul Eriksmoen Washingtonip pigisaanit Sheltonimeersoq pineqarpoq, taannalu timmisartumi issimasutuaalluni periarfeerunneqarpoq.
     
    Timmisartortartup ataataata, Curtis Eriksmoenip, The Forum of Fargomut oqaatigaa ernini ilaasoqarani angalasoq, timmisartumillu Cessnamik Europamit USA-mut ikaarussisuusoq. Paul Eriksmoen timmisartartutut ilinniagaqarpoq amerikamilu timmisartuliorfinni atorfeqarluni, timmisartunik pisianik nunarsuarmi sumiiffinnut assigiinngitsunut angallassisartuulluni.

    AAMMA ATUARUK Ujaasineq: Kiisami allaaqqissivoq

    Ataataa oqaluttuarpoq timmisartup nakkarsimaneranik ilaqutariit arfininngormat kalerrinneqartut, tamannalu pivoq ilaqutaasut arlallit Paul Eriksmoen attaveqarfigisinnaajunnaarnerata kingorna.
     
    Timmisartup Kulusummut mittussanngortilluni radiokkut attavigineqareerluni periarfeerunneqarneranit ullut arfinillit maanna qaangiussimalerput. Timmisartortartup amerikamiuunera Nunatsinni politiinit aammalu Nunatsinni Islandimilu silaannakkut angallannermut oqartussaasunit suli uppernarsarneqanngilaq.

    Ujaasineq silarlunneranik akornusersorneqarpoq
    Kingorna timmisartunik qulimiguulinnillu ujaasititsisoqarpoq, ullulli arlallit silarlunnera pissutigalugu ujaasineq ajornakusoorsimalluni.

    Timmisartoq Twin Otteri qulimiguulillu Sikorsky, Air Greenlandimeersut,  tunup sineriaata avataani imartami annertuumi Kulusuullu kujataata-kingaatungaani sermersuarmi ippassaq ujaasitinneqarput. Ippassarli ujaasineq aamma angusaqarfiunngilaq.

    AAMMA ATUARUK Timmisartuaraq periarfeerunneqartoq suli ujaaraat

  • 08:43 UTC [KNRGl] Avis: Savnet pilot er fra USA

    I følge avisen er det den 34-årig amerikaner Paul Eriksmoen fra Shelton i staten Washington der var den eneste mand i flyet og som nu er væk.
     
    Pilotens far Curtis Eriksmoen oplyser til The Forum of Fargo, at hans søn var alene om bord på turen med Cessna-flyet, der skulle transporteres fra Europa til USA. Paul Eriksmoen er pilotuddannet og ansat af amerikanske flyproducenter til at levere fly til kunder rundt om i verden.

    LÆS OGSÅ Eftersøgning: Første dag med klart vejr

    Faderen oplyser, at familien blev underrettet om det forsvundne fly lørdag, da flere familiemedlemmer ikke havde kunnet komme i kontakt med ham.
     
    I dag er det seks dage siden flyet forsvandt, efter at det havde haft radiokontakt med Kulusuk kort før den planlagte landing. Endnu er intet bekræftet fra grønlandsk politi eller flymyndigheder her eller på Island om den påståede amerikanske pilot.

    Vejret har vanskeliggjort eftersøgning
    Siden er der blevet sat fly og helikoptere ind i eftersøgningen, som har været vanskelig på grund af flere dages dårligt vejr.
     
    I går deltog et Twin Otter Fly og en Sikorsky Helikopter fra Air Greenland i afsøgningen af et stort område af farvandet ud for østkysten og ind over indlandsisen sydvest for Kulusuk. Men også igår sluttede eftersøgningen resultatløs. 

    LÆS OGSÅ Stadig intet nyt om forsvundet fly

  • 07:55 UTC [KNRGl] Sara Olsvig: Danmark kan ikke føre udenrigspolitik alene

    Ifølge Olsvig undlader Danmark, at involvere Grønland aktivt i udenrigspolitiske sager, selv om de har indflydelse på arktiske forhold.

    Det viser en kronik i Politiken for nyligt, som de to danske ministre har skrevet.

    Her bliver Danmarks engagement rundt i verden opridset, men hverken Grønland eller Arktis var nævnt med ét ord, påpeger Sara Olsvig.

    - Som læser, og særligt som grønlænder, kan man ikke undgå at blive en smule forundret over denne mangel. Rigsfællesskabet er en svær størrelse, og jeg forstår godt, når politikere på både den ene og den anden side af Atlanten kan have berøringsangst over for at debattere rigsfællesskabsemner.

    Rigsfællesskabet består af tre nationer

    - Men lige netop i forhold til udenrigspolitiske visioner burde der ikke være tvivl. Rigsfællesskabet som konstruktion består af tre nationer, og disse tre deler udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.

    Udenrigsministeren har dog understreget, at der er "en god dialog med Grønland på det udenrigspolitiske område".

    Men dialog alene er ikke nok, mener IA's formand og efterlyser konkret politik og inddragelse af Grønland i en række udenrigspolitiske sager, herunder konflikten mellem Rusland og Ukraine.

  • 07:46 UTC [KNRGl] Sara Olsvig: Danmark kisimiilluni nunanut allanut tunngasunut politikkeqarsinnaanngilaq

    Olsvig naapertorlugu sulianut nunanut allanut tunngasunut Danmarkip Kalaallit Nunaat piaaraluni peqataatittanngikkaa, naak issittumut tunngasunut sunniuteqaraluartut.

    Aviisimi Politikenimi qanittukkut ministerit marluk allaaserisaanni tamanna erserpoq.
    Allaaserisami tassani Danmarkip nunarsuarmi suliniuterpassui eqqartorneqarput, kisiannili Kalaallit Nunaat Issittorluunniit oqaatsimik ataasinnguamilluunniit eqqaaneqarsimanngillat, Sara Olsvig uparuaavoq.

    - Isumaliutersuummik atuartuulluni, ingammillu kalaaliulliuni, tamanna assut eqqumiiginarpoq. Naalagaaffeqatigiinneq pillugu eqqartuinissaq ajornarsinnaasarpoq paasisinnaasarparalu politikerit Nunatsinneersut Danmarkimeersullu naalagaaffeqatigiinnermut tunngasunik eqqartuinissartik tunuarsimaarfigigaangassuk. Nunanulli allanut politikkip qanoq innissaa pineqartillugu nalornisoqartussaanngikkaluarpoq.

    Naalagaaffeqatigiinneq pingasunik immikkoortortaqarpoq
    - Naalagaaffeqatigiinnerup malittarisassaa sananeqaatimigut pingasunik immikkoortortaqarpoq, nunallu taakkua pingasuullutik nunanut allanut, illersornermut sillimaniarnermullu politikkertik kattuppaat, Sara Olsvig allappoq.

    Nunanulli allanut tunngasunut ministerip erseqqissarsimavaa, nunanut allanut tunngasunut politikki pillugu Kalaallit Nunaat oqaloqatigilluartarlugu.

    Oqaloqatigiinnerli naammanngitsoq Inuit Ataqatigiit siulittaasuat isumaqarpoq, ujartorlugulu nunanut allanut tunngasunut politikki ersarissoq Kalaallit Nunaata akuuffigisaa, Ruslandip Ukrainillu aaqqiagiinnginnerinut tunngasut ilanngullugit.

  • 07:16 UTC [KNRGl] Umiarsuaq nunatsinneersoq qaqutigoortumik nersornaasigaasoq

    Sarfaq Ittuup motooria katillugit akunnerit 100.000-it sinnerlugit maanna atorneqarsimalerpoq, allatulluunniit oqaatigalugu: Taama sivisutigisumik atorneqarsimanera assigaa uninnani ukiuni aqqanilinni qaammatinilu tallimani ingerlasimasoq.

    Sarfaq Ittuk kitaata sineriaani ukiumut qaammatini qulingiluani ingerlaartarpoq, ilaasut assersuutigalugu kujataani Qaqortumiit avannaani Ilulissanut ullut sisamaata qeqqa angallanneqartarlutik. Sarfaq Ittuup taama ingerlaarnermin illoqarfiit nunaqarfiillu katillugit qulit tikittarpai.

    Umiarsuaq ukioqqortusiartulersoq
    Naak Sarfaq Ittuk teknikkikkut isigissagaanni suli pisoqalivallaanngikkaluartoq, umiarsuaq ukioqqortusiartulerunarpoq, tassami maanna 22-nik pisoqaassuseqarpoq. 1992-imi sananeqarpoq, ukioq 2000-imi tallineqarluni.

    Sarfaq Ittumi maskiinalerisut, Arctic Umiaq Line-ip pisortaanera Jette Larsen naapertorlugu, umiarsuup motoorianik paarsilluarsimammata, Sarfaq Ittuk ulloq manna tikillugu ajunngitsumik angallassisinnaasimavoq.

  • 07:05 UTC [KNRGl] Sjælden pris til grønlandsk skib

    Det svarer til at skibets motor har været i drift uafbrudt i cirka 11 år og fem måneder.

    Hver uge i godt 9 måneder om året sejler skibet langs Grønlands vestkyst med passagerer fra Qaqortoq i syd til Ilulissat i nord - en rute, der tager 3½ døgn med anløb af 10 byer og bygder.

    En ældre dame
    Til trods for sin unge alder er Sarfaq Ittuk skibsteknisk ved at være en ældre dame på 22 år. Det er bygget i 1992 og opgraderet og forlænget i år 2000.

    Maskinbesætningen på Sarfaq Ittuk har ifølge Arctic Umiaq Lines adm. direktør Jette Larsen passet så godt på skibets hovedmotor, at man fortsat kan have glæde af skibet en del år endnu.

2014-09-16

  • 18:44 UTC [KNRGl] Kommuneqarfik Sermersooq: Vores del af aftalen er overholdt

    - Det tangerer til ansvarssvigt, når kommunen (Kommuneqarfik Sermersoooq red.) vælger at anvise bundlejligheder til personer med svære psykiske lidelser, siger Naalakkersuisoq for Boliger, Siverth K. Heilmann.

    Men det gør kommunen heller ikke, fastslår direktør for Forvaltning for Velfærd, Grethe Nielsen.

    - Vi har en helt klar måde at gøre det her på, og hvem det er, der er målgruppen for bundlejlighederne. Og den har vi overholdt i vores regi, siger Grethe Nielsen til KNR.

    LÆS OGSÅ Overblik sagen om de psykisk syge

    Men i sit svar på oppositionens paragraf 37 spørgsmål om henvisninger af psykisk syge til Selvstyrets lejligheder, skriver naalakkersuisoq for boliger, Siverth K. Heilmann, at ”det er skuffende”, at kommunen vælger at anvise boliger til andre end den aftalte gruppe.

    - Det går efter nogle bolig-visitationsregler, som betyder, at vi anviser de her boliger til folk, der har et fysisk handicap eller er gangbesværede. Så vi henviser ikke psykisk syge til bundlejlighederne.

    - Men vi kan jo ikke garantere, at folk, der af anden årsag er henvist, på et tidspunkt går hen og få en psykisk lidelse, siger Grethe Nielsen.

    LÆS OGSÅ Ombudsmanden går ind i sag om psykisk syge

    Grethe Nielsen afviser også påstanden om, at kommunen ikke har reageret på henvendelser fra boligselskabet om psykisk syge borgere.  

    - Det, vi gør, når vi får en underretning, er, at så reagerer vi på den og tager kontakt til den pågældende borger med de tilbud, som  kommunen kan stille. Så det er ikke rigtig, at vi ikke reagerer på de her problemstillinger og de underretninger som vi får.
     
    - Og vi har i øvrigt også løbende møder med vores boligselskab, understeger Grethe Nielse.

  • 18:44 UTC [KNRGl] Kommuneqarfik Sermersooq: Maleruaqqusat malippagut

     - Kommuneqarfik Sermersuup tarnimikkut napparsimasut inissianut allerniittunut innersuussisarnera akisussaassuseqannginneruvoq,  Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann oqarpoq.     
    Kommune taamaaliunngilaq,  Kommuneqarfik Sermersuumi  isumaginninnermut ingerlatsivimmi pisortaq Grethe Nielsen qulakkeerlugu taama oqarpoq.
    -   Inissiani allerni najugaqartussanut erseqqissunik malitassaqarpugut
    Akisussaaffitsinnilu tamanna malipparput,  Grethe Nielsen oqarpoq.
    Siverth K. Heilmann illuatungiliuttut paragraf 37 malillugu apeqqutaanut akissuteqarnermini innersuussutigaa, tarnimikkut napparsimasut  Namminersorlutik Oqartussat inissiaataannut innersuunneqarsimasut, isumaqatigiissutigineqartut malinnagit kommunip allanut inissittarsimammagit tamanna pakatsinartuusoq.  
    - Inissianut innersuussinissamut malittarisassaqarpoq  - inissianullu taakkununnga pitsorluttut  timimikkullu innarluuteqartut innersuuttarpagut.
    Tarnimikkut napparsimasut inissianut allerniittunut  innersuunneq ajorpagut  -  qulakkeersinnaanngilarpulli piffissap ilaani tarnimikkut nappaateqalernissaat, Grethe Nielsen oqarpoq.
     Taassuma ilumuunnginnerarpaa, oqartoqarmat  tarnimikkut napparsimasut pillugit  inissiaatileqatigiiffiup  saaffiginnissutaa kommunemit qisuariarfigineqarsimanngitsoq   
    - Kalerriisoqaraangat qisuariartarpugut  innutaasorlu pineqartoq attavigineqartarpoq   kommunillu neqeroorutigisinnaasaanik  neqeroorfigalugu.

    Ilumuunngilaq qisuariarneq ajortugut oqartoqarmat,  ajornartorsiutit kalerriutigineqartartullu pillugit.  Aamma eqqaasitsissutigisinnaavara kommunip inissiaatileqatigiiffia ataatsimeeqatigisaratsigu,  Grethe Nielsen kommuneqarfik Sermersuumi isumaginninnermut sullissivimmi pisortaq oqarpoq.  

  • 18:05 UTC [KNRGl] Kalaallit danskillu killeqarfiit pillugit piumasaqaatitik Canada pissutigalugu annertusarpaat

    Canadap Nunattalu imartaasa killeqarfiisa allanngortinneqarnissaannik Canada piumasaqaateqarnissaminik nalunaaruteqareersorlu, Nunarput Danmarkilu  suleqatigiinnerunissamik isumaqatigiipput. Taamalu suleqatigiinneq, Naalagaaffiit Peqatigiinnut piumasaqaateqarnissamut sunniuteqassasoq, Naalakkersuisut siulittaasuata, Aleqa Hammondip oqaatigaa.

    - Canadap imartamik annertunermik piumasaqareersorlu uagut piumasaqaatigut qimerlooqqittariaqalerpavut, tassalu taakku Naalagaaffiit Peqatigiinnut saqqummiutissallutigit, Aleqa Hammond oqarpoq.

    AAMMA ATUARUK Canada Ruslandilu aaqqiagiinnginnerat Tartupalulerngusaannermut pitsaavoq

    Canadap Nunattalu akornanni imartaq assigiimmik annertussuseqartussatut, Canada 2013-imi isumaqatigiinniarfineqarmat tamanna iluatsikkaluarpoq. Immalli naqqanik misissuineq suli naammassineqanngimmat isumaqatigiissutaasoq taamaatiinnartariaqartoq, Canada siorna decembarimi nalunaarpoq. Tassalu misissuineq maanna naammassisimalermat Canada imartap killeqarfianik annertunerusumik piumasaqaateqarpoq.

    Tamannalu Nunatta aalisarnikkut aningaasarsiorsinnaaneranut sunniuteqarnerluttussaassasoq, Naalakkersuisut siulittaasuata oqaatigaa.

    - Suliaq tamanna pingaaruteqartupilussuuvoq Naalagaaffeqatigiinnillu eqqummaariffigineqarluartussaassalluni. Qalasersuarmut tunngatillugu aamma Issitumi sumiiffiit assigiinngitsut pillugit isumaqatigiinniarnerit Nunatta siunissaanut pingaaruteqarluartuupput, Aleqa Hammond aviisimut Informationimut oqarpoq.

  • 17:19 UTC [KNRGl] Canada fremprovokerer større grønlandsk-danske grænsekrav

    Det sker, efter at Canada ventes at udvide landets krav til territorieopdelingen. Og det har indflydelse på Rigsfællesskabets krav til FN’s Havretskommission, siger formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, til Information.

    - At canadierne har udvidet deres krav, har betydet, at vi igen har måttet se på de krav, som vi vil fremsætte, siger hun til avisen.

    I 2013 havde Rigsfællesskabet og Canada ellers et formaliseret samarbejde om at dele havområdet ved for Grønland midt over. Men i december sidste år udsatte Canada aftalen med besked om, at de canadiske undersøgelser af havbunden ikke var færdige. I stedet forventes det nu, at landet øger sine krav til territoriet.

    LÆS OGSÅ Canadisk-russisk strid om Arktis positiv for Hans Ø

    Og det kan have stor betydning for Grønland og mulige indtægter fra råstoffer i havområdet.

    - Det er et meget vigtigt emne, som kongeriget må stå fast på. Spørgsmålet om Nordpolen og andre arktiske områder har meget stor betydning for vores fremtid, siger Aleqa Hammond.

  • 15:01 UTC [KNRGl] VIDEO Martha Lund Olsenip siusinaartumik soraarnerussutisiallit sulisinnaassuseqartut sulilersikkusuppai

    Tamannalu siusinaartumik soraarnerussutisiallit sulisinnaanngitsut akornanni ernumanermik pilersitsivoq. Ilaqutariinnermulli inatsisinillu atortitsinermut naalakkersuisup Martha Lund Olsenip taakku ernumaqqunagit eqqissisarpai.

    - Tamakkiisumik sulisinnaanngissuseqaraanni, imaluunniit ima innarluuteqartigigaanni sulisinnaassuseq annikitsuulluni, taava ernumassutissaqanngillat.

    - Ullumikkut takussutissaqarpoq siusinaartumik pensionisiaqartorpassuit annertungaatsiartumik saniatigut isertitaqartartut. Tassa imaappoq amerlangaatsiartut sulisinnaassuseqarput, Martha Lund Olsen KNR-imut taama oqarpoq.

    Pitsaanngitsut naaffeqannginnerat kipineqassaaq
    Kommunini sulisut arfineq-pingasunik ilaneqarnissaat innuttaasullu ataasiakkaat pikkorissartinneqartarnissaat pilersaarutaavoq. Aamma siusinaartumik soraarnerussutisiallit suliffiit pillugit suliffissaleqisunut unammillernissaat pineqanngilaq.

    - Sulisinnaassuseqartut inuiaqatigiinnut akuulersinniarnissaat siunertaavoq. Upperaarput inunnut ataasiakkaanut ilaqutaannullu pitsaanerpaasoq suliffeqarluni orniguttarfeqaraanni.

    AAMMA ATUARUK Siusinaartumik soraarnerussutisiallit Naalakkersuisut millionerpassuarnik sipaarniarfiginiarpaat

    - Aamma ajoraluartumik takusinnaavarput siusinaartumik pensionisiaqartut ilaat angajoqqaavi aamma siusinaartumik pensionisiaqarsimasut, taamaammat kinguaariinnut peqqinnanngitsumik inuuneq atuutilersimalluni. Taamaammat tamakku tamaasa isigalugit isumaqarpugut pitsaassasoq, Martha Lund Olsen oqarpoq.

    Taamatut siunnersuuteqarneq aappaagu 6,4 millionit koruuninik aningaasartuuteqarnerulersitsissaaq. 2016-imi aningaasartuutigineqartut 1,8 millionit koruuninik appartinneqarsimassapput 2017-imilu aningaasartuuteqarfiujunnaarluni. Naalakkersuisummi ukioq taanna 10 millionit koruunit pallillugit sipaaruteqarnissaq naatsorsuutigaat 2018-imilu sipaarutissat 18 millionit koruuninut taggillugit.

  • 14:48 UTC [KNRGl] VIDEO Martha Lund Olsen vil mobilisere aktive førtidspensionister

    Det skaber bekymring hos førtidspensionister, som ikke magter at gå på arbejde. Men dem maner naalakkersuisoq for familie og justitsvæsen, Martha Lund Olsen, til ro.

    - Hvis man er fuldt uarbejdsdygtig eller er handikappet i en sådan grad, at man ikke kan arbejde, så har man ingen grund til bekymring.

    - Vi har beviser for, at der i dag er mange førtidspensionister, der tjener mange penge ved siden af. Det vil sige, mange er arbejdsdygtige, siger Martha Lund Olsen til KNR.

    Negativ spiral skal brydes
    Planen er, at der skal ansættes otte personer mere i kommunen, og den enkelte borger vil blive sendt på kurser. Og det handler ikke om, at førtidspensionister skal kæmpe med de arbejdsløse om arbejde.

    - Formålet er, at integrere dem, som kan arbejde, i samfundet. Vi tror på, at denne mådevil være bedre for enkelte og familier, hvis man har et sted, man arbejder. Et sted, man kan komme.

    LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil spare millioner på førtidspensionister

    - Vi kan desværre også se, at nogle førtidspensionisters forældre også har været førtidspensionister. På denne måde kører den negative spiral i ring. Så alt taget i betragtning, mener vi, det er det bedste, vi kan gøre, fastslår Martha Lund Olsen.

    Forslaget udløser en merudgift til næste år på 6,4 millioner kroner. I 2016 vil udgiften være reduceret til 1,8 millioner kroner, hvorefter det vender i 2017. Her forventer Naalakkersuisut at spare helt op til 10 millioner kroner, og besparelsen skulle altså blive på 18 millioner kroner i 2018.

  • 14:10 UTC [KNRGl] Arfattassiissutit KNAPK-mi nuannaarutigineqartut

    Aamma tamassumunnga nuannaaruteqartunut ilaavoq, Piniartut Aalisartullu Kattuffiata siulittaasua, Henrik Sandgreen.
     
    - Tassa Nunatsinnut tunngatillugu nuannaarutigisariaqarparput, nunarsuarmioqatitsinnit neqissaqarniarnerput pillugu aamma arfanniartutut ilaatigut inuuniuteqarnerput maanna paasilluarneqariartuinnalermat, KNAPK-p siulittaasua, Henrik Sandgreen oqarpoq imalu nangilluni.

    AAMMA ATUARUK Nunatsinni arferit 207-it pisarineqarsinnaasut IWC-mi akuersissutigineqarpoq

    - Nunatsinni arfanniarnermut attuumassuteqartut, tassa uumasorsiuut, piniartut, Naalakkersuisut aamma Danmarkimi naalakkersuisut siunissami suleqatigiinnermikkut, nunarsuarmioqatitsinnit maanna paasineqarnerulernerput aallutissagaat maanna kissaatigiinnassavarput, Henrik Sandgreen oqarpoq.

    Siunissami neqissaqarniarneq qulakkeerneqassaaq
    Taassuma ilanngullugu oqaatigaa, suleqatigiinnikkut Nunatsinni arfanniarneq pillugu paasititsiniaanerup maanna aallunneqarnerulernissaa kissaatigalugu.
     
    - Taamaaliornikkut siunissami neqissaqartuarnissarput qulakkeerneqassaaq, tamannalu isumalluarnarpoq.
     
    Henrik Sandgreenip aamma naatsorsuutigaa, ukiunut sisamanut pisassiisarnermi, siunissami neqissaqarniarnitta aaqqissuussaanerusumik pilersaarusiortalernissaa Nunatsinni arfanniartunut iluaqutaajumaartoq, Aalisartut Piniartullu Kattuffianni siulittaasoq, Henrik Sandgreen taama oqarpoq.




This page merges the feeds by knr.gl. To see the complete history click the soup - group knr.gl and scroll down to the end of the page.